Jeg elsker at fortælle historier med og uden ord. For mig er det rå og analoge foto kernen i autentisk kommunikation. Det er ærligt og æstetisk på samme tid – en nødvendig modvægt i en ellers poleret digital verden.
Jeg har altid været fascineret af spørgsmålet:
Hvordan gør man verden til et bedre sted?
For mig handler det ikke om systemer eller ideologier.
Det handler om personlig frihed. Friheden til at leve sit liv, som man vil – uden at blive skubbet udenfor fællesskabet.
Derfor er jeg også dybt fascineret af historien om DDR. Et samfund, hvor staten forsøgte at kontrollere menneskers tanker, relationer og valg – og hvor længslen efter frihed alligevel fandt sine egne veje.
Mine dokumentarer opstår i spændingsfeltet mellem frihed og kontrol.
Mellem individet og systemet.
Mellem det, der bliver sagt højt – og det, der bliver levet i stilhed.
