En ting, jeg har observeret hos næsten alle, der arbejder med kommunikation, branding og marketing, er jagten på det næste.
Den næste opdatering.
Den næste tekst.
Den næste kampagne.
Hvad er den nye trend?
Hvordan kan vi optimere med AI?
Hvad virker lige nu?
Tempoet er højt.
Og i det tempo sker der ofte noget uheldigt: indholdet bliver lav kvalitet.
Dårlige billeder taget med mobil.
En håndholdt film med dårlig lyd.
Selvom det måske er en overdrivelse, overser man faktisk de store belønninger, der ligger i at arbejde langsomt, stabilt og målrettet.
Alle online-platforme elsker konstant flow af indhold i høj kvalitet.
Og det er præcis det, der skal være kernen i al synlighedsstrategi.
Men høj kvalitet koster.
Hvis du kun bruger indholdet til en hurtig opdatering, virker det næsten dumt at kaste penge efter dyre produktioner.
Og det er her storytelling-økosystemet kommer ind.
Storytelling i praksis
Derfor begyndte jeg at tænke på kommunikation på en anden måde.
Ikke som enkelte opslag.
Ikke som kampagner.
Men som et system.
Et sted hvor indhold ikke bare bliver produceret og glemt, men hvor det arbejder sammen over tid.
Hvor produktion, distribution og læring hænger sammen.
Jeg kalder det et storytelling-økosystem.
Selvom navnet måske lyder abstrakt, er idéen enkel.
Der er nogle få elementer, der næsten altid går igen, når organisationer lykkes med deres synlighed.
Dem vil jeg gennemgå her.
Produktion er hjertet
For at gøre det enkelt kan man sige, at et storytelling-økosystem består af to typer aktører.
Producenterne
Dem der finder historien og skaber indholdet.
Distributørerne
Dem der sørger for, at indholdet bliver brugt, udgivet og vedligeholdt på tværs af kanaler.
Begge dele er nødvendige.
Men i langt de fleste organisationer er balancen forkert.
Langt størstedelen af kommunikations- og marketingsbudgettet går til distributørerne.
Folk bliver ansat til at skrive opslag, planlægge content calendars og pleje sociale medier.
Men der mangler ofte dem, der faktisk kan finde historier og producere indhold i høj kvalitet.
Og det er her problemet opstår.
Den optimale fordeling af et budget bør i virkeligheden være:
60% til produktion
40% til distribution
For uden stabil produktion sker der noget meget simpelt.
Uden stabil produktion
intet økosystem.
Og uden et økosystem
ingen langsigtet succes.
Derfor bør man altid starte samme sted: få styr på produktionen.
I et naturligt økosystem er planterne fundamentet.
I storytelling-økosystemet er planterne:
- Tekst
- Billeder
- Video
- Grafik
Kvaliteten af disse produktioner er afgørende.
I naturen kæmper planterne om lys.
På internettet kæmper indhold om opmærksomhed.
Og her er det historien og kvaliteten, der afgør, hvem der får pladsen i lyset.
Derfor er produktionen den absolut vigtigste del at få styr på.
Hvis du kan producere stabilt indhold i høj kvalitet over tid, vil du næsten altid opnå dine mål for kommunikation, branding eller markedsføring – selv hvis strategien ikke er perfekt.
Indholdsproduktion er nemlig akilleshælen i langt de fleste organisationer.
Historien starter med mennesket
Når du arbejder med indhold, er det fristende at starte med budskabet, kampagnen eller produktet.
Jeg starter altid med mennesket.
Hvem oplever det?
Hvad føler de?
Hvilken situation befinder de sig i?
Selv når produktet er noget simpelt – som tyggegummi – starter historien med mennesket.
Produktet bliver bare værktøjet til at fortælle oplevelsen.
Når mennesket kommer først, sker tre ting.
Historien bliver konkret.
Følelser opstår naturligt.
Konflikten eller udfordringen viser sig selv.
Det er grundlaget for alt, der følger.
Sådan fungerer økosystemet
Indholdsstrategien
Strategi kan virke akademisk.
Langt de fleste overtænker den.
Eller poster bare for at poste.
Men målet er altid simpelt: afhjælp forretningens smerte.
Mangler virksomheden gæster? Tiltræk gæster.
Mangler de medarbejdere? Tiltræk medarbejdere.
Når målet er klart, kommer resten af strategien nemmere.
Lav din research. Lær af andre. Start med at producere.
Udgiv, se, lær, korriger
Det er et uendeligt loop.
Udgiv
Se og lær
Korriger
De første idéer behøver ikke være perfekte.
Det gør den første strategi heller ikke – den udvikler sig i loopet.
Selv den bedste strategi må tilpasses, fordi verden ændrer sig.
Når du arbejder i loopet, vokser den succesfulde strategi organisk frem.
Mediathek
Alt indhold, du producerer, skal gemmes, så det kan genbruges.
Glem kryptiske filnavne som “IMG_4829”.
Navngiv filerne efter hvad de viser – hellere for langt end utydeligt.
Eksempel: direktør-kaffe-kunder-smil.jpg
Videoklip kan ligge i mapper med stemning: dokumenter/videoklip/sommer/fest.
Alt indhold – tekst, billeder, video, grafik – skal have en mappe.
Kopier altid det, du bruger, fra mediatheket til projektmappen.
Over tid vil det gøre det lettere at producere kvalitetsindhold.
Budgetter
Hvis du vil lave et effektivt budget, bør fordelingen være:
60% produktion
40% distribution
Hjertet i økosystemet er produktionen.
Det er her, du skaber værdi.
Multikanaloptimering
Alt indhold skal tilpasses den kanal, det udgives på.
Stories, Feed, Reels – alt skal skræddersys.
Med et systematisk workflow bliver det hurtigt en del af din proces.
Levetid
Produktioner dør hurtigt på sociale medier.
Derfor skal de også leve videre på hjemmesiden.
Videoer kan blive toppen af en blogpost.
Billeder kan blive til gallerier.
Koncepter kan få egne sider.
Tænk SEO og GEO – optimer med søgeord.
Et system for indholds efterliv betaler sig over tid.
Data
Du kan måle dig ihjel.
Skab ikke data, du ikke kan omsætte til handling.
Det vigtigste er at måle effekten af dine aktiviteter mod dine egne aktiviteter.
| Titel | Tid | Dag | Likes | Delinger | Kommentarer |
Vent med at tolke på små udsving.
Over tid viser mønstre, at indsatsen faktisk har effekt.
Koncepter
Kvalitet tager tid.
Stop med at genopfinde den dybe tallerken hver mandag.
Når et indlæg virker, betragt det som en skabelon.
Gentag succesen med nyt indhold i samme ramme.
Distribution
En god historie er for værdifuld til kun at blive fortalt én gang.
Eksempel – et event:
Optakten
forberedelser og forventningens glæde
Selve eventet
stemningen mens det sker
Eftermælet
tak for deltagelsen
Opsamlingen
dybdegående blogpost, billeder og videoer samlet
Malke indholdet for alt, hvad det er værd.
Konklusion
I sidste ende handler et storytelling-økosystem ikke om algoritmer, platforme eller content calendars.
Det handler om mennesker.
Når historien starter med mennesket, bliver kommunikationen mere ærlig.
Når produktionen har høj kvalitet, får indholdet en chance for at blive set.
Og når distributionen er gennemtænkt, får historien lov til at leve længere end et enkelt opslag.
Det er samspillet mellem de tre, der skaber et økosystem.
Mennesket.
Produktionen.
Distributionen.
Mange organisationer forsøger at løse deres synlighed ved at poste mere.
Men ofte er løsningen den modsatte.
At skabe færre ting.
Men gøre dem bedre.
Og lade dem arbejde længere.
Når produktionen bliver stabil, og indholdet bliver brugt på tværs af kanaler over tid, begynder systemet at arbejde for dig.
Og det er først dér, storytelling for alvor begynder at skabe værdi.
Kilder og inspiration til videre læsning
Herunder finder du de teorier og studier, som har været inspiration til storytelling-økosystemet:
- Binet & Field: The Long and the Short of It › Studie om balancen mellem brand-opbygning og aktivering
- Mark Schaefer: Content Shock › Hvorfor kvalitet vinder over kvantitet i et mættet marked
- Jay Baer: Content Atomization › Strategien bag at bryde store produktioner ned til flere kanaler
- The Rule of 7 › Klassisk markedsføringsteori om, hvorfor din historie skal ses flere gange for at virke